Fælles om andelstanken

I Coop arbejder vi aktivt for at øge udbuddet af gode, danske varer. Det har vi som medlemsejet andelsvirksomhed både mulighed for og pligt til. Og det giver ekstra god mening at løse opgaven sammen med andre andelsvirksomheder, som deler vores tanke om at løfte i flok.

  • Danish Crown

    Ligesom Coop ejes af sine medlemmer, ejes Danish Crown af 5.000 danske kreaturbønder i fællesskab. Landmand Svend Amstrup Jensen fra Nissumgaard er en af dem. Hver uge leverer han dyr til produktionen af Dansk Kalv, som er mørt og lækkert kød fra kalve.

     

    ”Jeg er stolt af at opdrætte kalve, som smager så godt.”

     

    Svend Amstrup Jensen, Nissumgaard, andelshaver hos Danish Crown

  • Arla

    Præcis som Coop er Arla en andelsvirksomhed. Men hvor Coop er ejet af sine medlemmer, er det mælkebønderne, der står sammen bag det store mejeri. Fx Thomas Poulsen og Lin Røpke fra Ågården, som hver dag leverer god, dansk mælk til de danske forbrugere.

     

    ”Vi bilder os ind, at man kan smage, at vores mælk kommer fra danske køer.”

     

    Thomas Poulsen og Lin Røpke, Ågården, andelshavere hos Arla

     

  • GASA NORD GRØNT

    Som en del af GASA NORD GRØNT leverer DK Plant, hver dag danskdyrkede frugter og grøntsager til danskere i hele landet. Både af den konventionelle og den økologiske slags. Som Coop er GASA NORD GRØNT et andelsselskab. Ejerne er 100% gartnerne selv.

     

    ”Vi kører direkte fra gartneriet til danskerne hver dag. Det bliver altså ikke meget friskere.”

     

    Martin Petersen, DK Plant, andelshaver hos GASA NORD GRØNT