Europas længste vægmaleri "Evolution 2"

Europas længste vægmaleri er skabt i Sydhavnen

Europas længste sammenhængende graffitiværk, 'Evolution 2'.
Værket bygger på Ulrik Schiødts tidligere 170 meter lange evolutionsværk, som prydede ’Hall of Fame’ den nu nedrevne graffiti mur på Enghave Brygge.

Værket er realiseret med støtte fra Coop. 


 

GoCook serverede mad fra Stenalderen og ind i Fremtiden

Til ferniseringen trakterede GoCook teamet med en 3 retters Evolutions Menu lavet under åben himmel sammen med 2 skole klasser fra Ellebjergskolen under kyndig ledelse af kokken Gorm Wisweh.

Guided tour med kunster Peter Skensved

Der var åbningstaler ved Niko Grünfeld, Kultur- og fritidsborgmester, Peter C. Kjærgaard, direktør på Statens Naturhistoriske Museum og professor i evolutionshistorie samt Henrik Plougmann Olsen, direktør i Metroselskabet.
 
Vi sluttede dagen af med guidet tour langs værket med graffiti kunstneren Peter Skensved.

Evolution 2 - En halv kilometer - Danmarks længste maleri

I juli 2018, gik arbejdet med Danmarks længste maleri i gang. Væggens 470 meter, bringer værket blandt de allerlængste i verden.

I 1998 gik arbejdet med Danmarks vigtigste gademaleri i gang. Ideen om at male hele verdenshistorien fra universets skabelse og Big Bang og frem til nutiden begyndte at rumle i hovedet på den unge Ulrik Schiødt.
Da han fandt den lange mur rundt om HC Ørstedsværkets gamle kul-lager, vidste han at det var her tanke skulle gøres til virkelighed. I 1999 gik arbejdet i gang og strakte sig ind i år 2000, mere end 1000 liter maling senere før det stod færdigt. Det 180 meter lange værk nåede fra Big Bang til istiden, inden andre gadekunstnere havde overtager de resterende vægge. Området blev de næste 17 år kendt som Copenhagen Hall of Fame, hvor danske og udenlandske gadekunstnere valfartede til for at male og mødes. Der blev skabt nye værker på næsten daglig basis, hele året rundt, men Ulrik Schiødts værk blev alligevel set som noget helt særligt. Den respekt lod maleriet stå uberørt i alle årene, hvor samtlige andre værker skiftede løbende på anarkistisk vis. Værket fik hen ad vejen, navnet Evolutions væggen og blev et velbesøgt sted for såvel kunstnere, udflugter, turister og skoleklasser.

Da hele området ved Enghave Brygge i Københavns Sydhavn, måtte vige pladsen for nye boliger, kontorer og metrostation, var der længe debat og værkets bevaringsværdi. Efter forsøg på at redde det fra såvel Statens Museum for Kunst og flere kreative byplanlæggere, blev Hall of Fame og Evolutions Væggen dog revet ned i 2016. Et mindre udsnit på 12 tons blev dog bevaret af Københavns Museum.

Alt dette er historie og tiden er nu igen kommet til at skabe. Ulrik Schiødt har sammen med sin kollega og ven, kunstneren Peter Skensved, sat sig for at lave Evolution 2. Med hjælp fra danske Michael Wisniewski og Alexandre de Girardier fra Paris, gik de i juli 2018 i gang med at lave danmarkshistoriens længste maleri og dermed også et af verdens længste.
Hvad der blev døden for Hall of Fame, blev fødslen på det nye værk, på samme sted som det oprindelige værk. 470 meter af hegnet rundt om metroens byggeplads, er lærredet for det nye maleri. 

Værket består af 12 kapitler af historien, med start for 4,5 milliarder år siden. Efter Big Bang bevæger vi os ud i universet til Jordens begyndelse hvor gaståger samles til en gold planet. Efter et massivt meteor bombardement bliver planeten fyldt med vand, hvor encellede organismer opstår. De klumper sig sammen og hen ad vejen opstår også flercellede organismer. De udvikler sig til fast form og nogle af dem kravler på land. Blandt de som har overlevet hele vejen ser man blandt andet skorpion lignende dyr og skildpadder som lever samtidig med dinosaurerne der trives ved den stigende plantevækst. Senere kommer flere blomster og pattedyrene til. Aber udvikler sig til mennesker, som bosætter sig, skaber hulemalerier og får kontrol over ilden så de kan klare sig gennem istiderne. Agerbruget og tidlige civilisationer giver grundlag for mange flere mennesker.

Maleriet er også et sammendrag af de sidste 1000 års historie inden det bevæger sig ind i nutiden og afsluttes med et blik ind i fremtiden hvor madens evolution er indraget.
Hvert kapitel består af ca. 40 meter.

Det er garneret med gæsteoptrædener af 10 af Danmarks bedste gadekunstnere, som hver især har lavet et element i maleriet.


Værket er realiseret med støtte fra Coop, Byens Hegn og Flügger.
Foto credit: Ditte Valente/Metroselskabet