Som medejer sætter du dit aftryk

Vi lytter til vores medejere. Coop er nemlig sat i verden for at varetage alle 1,7 millioner medejeres interesser – og hæve barren for, hvad en dagligvarekæde kan.

  • Sammen kan vi

    Vi er rigtig mange, der ejer Coop. Faktisk er vi 1,7 millioner medejere af Danmarks største andelsforening. Så snart du er medlem, er du medejer. Og fordi vi er så mange, kan vi sammen være med til at gøre hverdagen lidt bedre for alle.

For eksempel kan vi sammen…

  • … få meget mere dyrevelfærd

    Flere og flere af vores medejere vil gerne have varer, der har gået en ekstra mil i forhold til dyrevelfærd. Derfor har vi bl.a. fjernet buræg fra hylderne og lanceret et dyrevelfærdsmærke, der gør en konkret forskel for millioner af dyr i Danmark.

  • ... mindske problematiske kemikalier i vores varer

    For Coops medejere er det en høj prioritet at fjerne problematiske kemikalier i dagligvarer. Så det gør vi. I al beskedenhed er vi verdensmestre i at forbyde problematiske kemikalier, så vores kunder kan handle trygt.

 

Læs mere her

  • ... gøre Danmark dobbelt så økologisk

    Mange af vores medejere vil have mere økologi på hylderne. Derfor er det vores mål at fordoble økologien i Danmark ved at sætte priserne ned, vareudvalget op og økologien på dagsordenen.

Økologiske madpakker – En bekymring mindre

Endnu ikke medejer?

Som medlem og medejer i Coop får du ikke alene medlemsrabatter og bonus, når du handler. Du får også mulighed for indflydelse, adgang til arrangementer og kurser samt fællesskaber med 1,7 millioner danskere, der også har truffet et aktivt valg om, at mad og ansvarligt forbrug handler om andet og mere end en fyldt indkøbspose.

Et medlemskab koster 200 kr., som du selvfølgelig får retur, hvis du ikke længere vil være medejer.

Bliv medejer

  • ... sætte fokus på lokale varer

    I Coop vil vi skabe et sortiment, der i endnu højere grad smager af den salte vind ved Vesterhavet, den rige muld på Sydhavsøerne, den første frost om efteråret, morgendug og sommersol.

     

    Vi vil prioritere varer, der er produceret med hjerteblod og grundighed; hvor kvalitet, ægthed og smag er i højsædet, og hvor bæredygtighed og omtanke for dyr og miljø er en selvfølge. Og vi vil nøje udvælge varer med nærhed og gode historier - varer der smager af Danmark.

  • … skabe en generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres forældre

    Coops ’GoCook Smagekassen’ er Danmarks største skoleaktivitet for elever i 4.-7. klasse. Vi vil nemlig give børn evnen og lysten til at tilberede og spise sund mad med grøntsager i sæson.

     

    Over 160.000 børn nyder hvert år godt af, at deres lærere kan få undervisningsmaterialer og hente en smagekasse i den lokale butik fyldt med gode råvarer.

Læs mere om GoCook

  • Brugsforeningerne – deleøkonomi for tipoldeforældre

    For 150 år siden lagde vores tipoldeforældre fundamentet for vores gode liv i dag: Vores fællesskaber, vores andelsbevægelser, vores frivilligheds- og foreningskultur.

     

    De samlede deres købekraft i brugsforeninger for at sikre sig selv og deres familier et lidt bedre liv. I dag har Coop 1.200 butikker og står for en tredjedel af al den mad, der bliver solgt i Danmark. Grundidéen i dag er den samme som for 150 år siden. Sammen kan vi.

 

Læs mere her

  • ... skabe meget mere omtanke

    Danske aviser er fyldt med annoncer fra dagligvarekæder, der sammenligner boner. Tag dem med et gran salt. Alt afhænger jo af de varer, der er valgt ud. Og så gælder sammenligningen altid kun prisen. Du kan f.eks. ikke se, hvor meget omtanke, der ligger bag hver vare. Derfor har vi indrykket en anderledes bon-annonce, der viser netop det. Se annoncen her.